Vinarrangementer

The Wine Company har en lang tradition for at afholde kundespecifikke firmaarrangementer samt egne vinsmagninger og middage. Skal du forkæle medarbejdere eller kunder er en vinsmagning en særdeles populær anledning.
 

Vinklubber benytter os ofte til vinsmagning, hvor vi går i dybden med et særligt emne. En vinsmagning giver en unik mulighed for at smage vin, man ellers aldrig selv ville købe. Hvis du ønsker det, møder vi op og laver en kommenteret vinsmagning, hvor vi går i dybden med producenter, årgange, områdernes særkende, smageteknik m.m. og forslag til mad som vinen passer til. Vi kan tilpasse enhver vinsmagning, så den passer til deltagernes erfaring med og viden om vin samt deres interesser.

 

Send en mail til os med dit ønske for vinsmagning på e-mail: Lars@thewinecompany.dk eller ring på tlf. 2140 4481 (Lars) / 2224 6882 (Steen), så kontakter vi dig for at aftale nærmere om emne, budget osv.

 

Onsdag 24. april: Bodegas Ponce smagning

I anledning af at vi har den udsøgte fornøjelse at byde Juan Antonio Ponce fra Bodegas Ponce velkommen på hans første besøg i Danmark, indbyder vi til en helt UNIK smagning af hans vine onsdag den 24. april kl. 19, på Restaurant Josty, Frederiksberg.
 
Bourgogne på spansk!
I 2018 introducerede vi de herlige Bobal dominerede rødvine fra vores spanske vinhus, Bodegas Ponce. Og interessen var stor for disse de fantastisk saftige og elegante - ja nærmest Burgundiske - vine.

Juan Antonio Ponce anses for at være "Mesteren" over dem alle, når talen falder på vine fremstillet på basis af Bobal: "Juan Antonio Ponce stands alone as the leader of Manchuela and as the master of the Bobal grape."
 
Juan arbejder biodynamisk og økologisk i hans vinmarker og anvender naturvinsfilosofi ved kun at anvende naturgær fra druerne og udelukkende tilsætte et minimum af svovl til hans vine.
 
"Holaaaaaaaaa Bodegas Ponce er spansk jazzvin!!"
En af Danmarks mest respekterede vinjournalister, René Langdahl Jørgensen, har smagt på Bobal vinene fra Bodegas Ponce og han var mildest talt begejstret og gav vinene mellem 92 og 96 points.
 
Han skrev bl.a.: "Det kan meget vel gå hen og være årets fedeste porteføljesmagning! Jeg hørte om Bodegas Ponce første gang sidste år og i stedet for at rejse derned i en coronatid, fik jeg Juan Antonio Ponce i tale på Zoom. Området er Manchuela og druen bobal... ahvafornoet! Yes - det er noget af det mest elektriske, saftige, modstandsrige og jazzede vin, jeg har smagt længe... meget længe. Og det vildeste er priserne - alt for billigt."
 


Vi har fundet en perlerække af fremragende vine frem til smagningen, som på engelsk kommenteres af Juan Antonio Ponce - se blot:


•    Ponce Blanco 2022 (94 Parker)
•    Ponce Blanco 2023 - netop aftappet
•    Seleccion Albilla Blanco 2022 (95 Parker)
•    Clos Lojén Vinas Viejas 2022 (93 Parker)
•    Clos Lojén Vinas Viejas 2023 - netop aftappet
•    La Casilla Vinas Viejas 2022 (93 Parker)
•    P.F. Vinas Viejas 2022 (96 Parker)
•    Pino 2022 (95 Parker)
•    La Estrecha 2022 (96+ Parker)
•    Ponce Tinto 2021 (97 Parker)
•    Ponce Tinto 2022 (98 Parker)


Der serveres en let anretning under smagningen.
 
Prisen er kun kr. 500,-/person - KØB DIN BILLET HER

 

Sådan kommer du med til Bodegas Ponce smagningen
Billetter til vores Bodegas Ponce smagning købes via det aktive link under programbeskrivelsen. Smagningen koster kun kr. 500,-/person og afholdes onsdag den 24. april kl. 19 på Restaurant Josty, Pile Allé 14a, 2000 Frederiksberg.  Da vi kun har 48 pladser til rådighed, anbefaler vi hurtig tilmelding der registreres efter "først til mølle" princippet.
 
Det med småt:
Vi gør opmærksom på, at tilmelding til arrangementet er bindende og at deltagergebyret ikke refunderes ved afbud eller udeblivelse. Der fremsendes ikke billetter, men du skal huske at medbringe din fakturakopi som dokumentation for din deltagelse.