Clos Figueras (Priorat)


Clos Figueras (billedet) ligger i hjertet af Priorat og blev grundlagt af Christopher Cannan i 1997 efter råd fra Alvaro Palacios og Réné Barbie, der begge er foregangsmænd indenfor New Wave Priorat. Vingården har 18 ha vinmarker på gamle og stejle terrasser med parceller af Grenache og Carignan vinstokke der er mere end 60 år gamle. Der er efterfølgende blevet plantet Syrah og mindre mængder Cabernet Sauvignon, Mourvedre, Viognier og Grenache Blanc. Vinifikationen foregår i en over 300 år gammel vinkælder i byen Gratallops lige ved siden af vinmarkerne og bistås af den berømte vinproducent, Alain Graillot fra Crozes-Hermitage. Alt arbejde i vinmarkerne og vinkælderen foregår efter økologiske principper og vingården blev økologicertificeret i 2015.

Vinene fra Clos Figueras har på kort tid opnået flotte bedømmelser hos internationale vintidsskrifter som Robert Parker's The Wine Advocate, Antonio Galloni's Vinous, Wine Spectator og Wine Enthusiast.


{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}