Casa Amarela, 10 Years Tawny

249,00 DKK / flaske

Vin beskrivelse
Denne utroligt flotte 10 Years Tawny kan snildt matche en del 20/30 Years Tawnies (og er måske den bedste 10 YO på markedet). Vinen er fremstillet på basis Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Barroca, Tinta Roriz og Tinta Amarela. Efter høst fodtrampes druerne i de traditionelle granit Lagars. Vinen er en blanding af adskillige årgange der alle lagres i de traditionelle pipas (550 l træfade).
Vinhulen 93 points
PortvinNu 93 points
Henrik Oldenburg 18/20 points

 

Vinhulen (93 points):
"Lys brun m/orange kant. Duften har abrikos, nødder, brun farin, makron og ristet kaffe i fin harmoni med lille note af alkohol. Smagen er sødmefuld og rund med ristet kaffe, nødder, tørret abrikos og blød lakrids i spids. Lækker fedmefuld og elegant stil uden spidse kanter – bare fed og cremet i stilen. Den adskiller sig væsentlig fra klassiske 10 års tawnyer ved at være mere fed og rund og mindre spids i finish. Solidt håndværk."


Portvin.nu (93 points):

"Orange til den røde side. Duften er varm og venlig med præg af marcipan, cacao og røde sarte bær. Smagen er rigtig dejlig. Sødmefuld med toner af mandarin, makron og letmodne røde bær. En let fed vin som så absolut hæver sig over gennemsnittet af tiårs tawny med en meget harmonisk og mellemlang finale. Meget anbefalelsesværdig."

Henrik Oldenburg (18/20 points):

"Blød, lidt mere end halvfed, ekstrem fyldig, med delikat nøddesmag, blid røg, nysmeltet lak og en anelse fint balancerende syre i den laaaaange, halvfede eftersmag. En hjerteknuser af en Tawny i traditionel, portugisisk stil med tryk på røg og fedme. En kælen vin, der tydeligvis er kælet for."