Mousserende vin

Hos The Wine Company har vi et stort og bredt udvalg af mousserende vin. Det gælder alle typer, både typer med delikat sødme, let tørhed og brusende bobler – og alle vinene kommer fra førende og anerkendte vinproducenter. Den bedst kendte mousserende vin er Champagne, som kommer fra området Champagne i Frankrig. Der findes dog mange andre udgaver af mousserende vine, bl.a. Spumante og Prosecco fra Italien, fransk Crémant, spansk Cava samt sødmefyldt Asti fra Piemonte ligeledes beliggende i Italien.

 

Hvad er mousserende vin?

Mousserende vin er vin indeholdende kulsyre. Ved vinfremstilling tilsættes der gær til druesaften, hvilket omdanner det naturlige sukker fra druerne til alkohol og kuldioxid. Ved normale bordvine foregår denne proces i åbne beholdere, så kulsyren forsvinder ud i luften. Skal vinen være mousserende, udsættes den for endnu en gæringsproces, hvor vinen eftergæres på flaske eller tryktank. Derved bevares den kulsyre, der dannes i vinen, når sukkeret omdannes til alkohol.
 

Mousserende vine fra hele verden

Der findes vinregioner i hele verden, hvor der produceres mousserende vin. Den mest kendte af dem alle er nok Champagne. Her vil vi kort beskrive de to typer, vi har flest af i vores sortiment hos The Wine Company.
 
Champagne: en mousserende vin produceret i Champagne regionen i Frankrig, som er fremstillet ved hjælp af méthode champenoise. En mousserende vin kan kun kaldes for en Champagne, hvis den er fremstillet i Champagne og ved brug af den nævnte fremstillingsmetode. Champagne er lavet på druerne Chardonnay, Pinot Noir eller Pinot Meunie.
 
Prosecco: en generelt tør italiensk mousserende vin, som fremstilles i regionerne Veneto og Friuli-Venezia Giulia. Prosecco er smagsmæssigt den af de italienske mousserende vine, der kommer tættest på Champagne. Prosecco ligger typisk på en alkoholprocent på mellem 11 til 12 % og har en enkel, lys og frisk smag. Den populæreste og mest almindelige italienske Prosecco er La Marca Prosecco.

 

Køb mousserende vin og Champagne hos os

Du er altid velkommen til at kigge forbi vores lager i Herlev, hvor du kan se vores udvalg af mousserende vin og købe den vin, du ønsker. Du kan også bestille mousserende vin online på vores webshop. Her bestemmer du selv, om du ønsker at få leveret, eller om du selv vil hente din bestilling på vores lager.
 
Vælger du at købe online og køber du for mere end 3.000 kr., leverer vi gratis.

 

Vi giver 14 dages ombytningsret

Under normale omstændigheder er drikkevarer ikke omfattet af returret, men som noget helt unikt giver vi hos The Wine Company alle vores kunder 14 dages ombytningsret. Retten gælder fra det tidspunkt, hvor du modtager din bestilling.