Jean-Marc Burgaud (ko) (Morgon)



Domaine Jean-Marc Burgaud er det nye reference Domaine i Beaujolais. Efter endt ønologuddannelse etablerede ildsjælen Jean-Marc Burgaud (billedet) i 1989 sit Domaine i den lille landsby Morgon midt i hjertet af Beaujolais. Domainet har 19 ha vinmarker der alle er beplantet med Gamay vinstokke der er mellem 50 og 75 år gamle (5 ha Beaujolais Villages, 1 ha Régnié og 13 ha Morgon). Jean-Marc Burgaud's topvine kommer fra skråningerne ved Côte du Py som er en ældgammel udslukt vulkan. Jordbunden er her ekstra mineralsk og frembringer flotte, kraftige/maskuline og ekstremt frugtdrevne vine.

Jean-Marc's kompromisløse stræben efter den ypperste kvalitet har bragt hans navn - og vine - på alles læber i bl.a. Frankrig og USA, hvor bl.a. Robert Parker's Wine Advocate har givet Jean-Marc's vine op til 95 points og følgende omtale: "If there were any doubt that Jean-Marc Burgaud’s talents match his considerable ambitions, his 2009s should put them to rest, as few if any finer collections of Beaujolais are likely to have been rendered in this or any other vintage". Jean-Marc dyrker hans vinmarker efter de bæredygtige lutte raisonnée principper og høster udelukkende manuelt.

{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}