Armand Heitz (Miljø) (Chassagne-Montrachet)



Domainet Heitz-Lochardet blev grundlagt i 1857 og igennem flere generationer har Domainet udlejet deres vinmarker til Maison Joseph Drouhin. Da Birgitte Lochardet og Christian Heitz's søn, Armand (billedet), blev færdig med hans ønologistudier i 2011, begyndte Domainet at opsige lejemålene for at få vinmarkerne tilbage under egen kontrol. 

Armand Heitz arbejder på at få alle vinmarker omlagt til biodynamisk drift og første årgang produceret var 2013. Fra og med årgang 2019 bliver vinene solgt under navnet Armand Heitz.

Armand får kyndig hjælp af den berømte ønolog og konsulent, Ludovic Pierrot, der bl.a. har arbejdet sammen med Anne-Claude Leflaive hos Domaine Leflaive (Anne-Claude regnes for biodynamikkens dronning i Cote d’Or). 

Selv om Armand Heitz’s vine kun har været på markedet i kort tid, har interessen herfor været stor. Vinene fremstilles meget traditionelt med gæring af hele drueklaser og lagring på franske egetræsfade.

Winehog.org er begejstret for vinene og anfører: "Armand Heitz – a bright new star on the Burgundy horizon".


{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}