Bodegas Arráez ligger sydvest for Valencia. Bodegaen blev grundlagt i 1950 men der skete for alvor først noget i 1980’erner under ledelse af Don Antonio Arráez Ibanco, hvor en modernisering førte til at bodegaen blev referencerammen for D.O. Valencia. I disse år produceres der flotte koncentrerede og aromatiske vine af internationalt tilsnit - også i design.
Bodegas Arráez har ca. 30 hektar vinmarker der er placeret 600-800 meters højde over havet. Afstanden er ca. 90 km fra Middelhavet og denne blanding af kyst- og kontinentalklima giver optimale betingelser for dyrkning af områdets traditionelle druetyper såsom Monastrell, Tempranillo, Garnacha, Verdil og Alicante Bouschet (Garnacha Tintorera) samt internationale druer som Cabernet Sauvignon og Syrah. Arráez råder over vinstokke på op til 50 år.
Denne krydrede og saftige vin er fremstillet på basis af Monastrell, Shiraz, Cabernet Sauvignon og Tempranillo. Efter endt vinifikation er vinen lagret 8 måneder på en blanding af amerikanske, franske og ungarske egetræsfade. Etiketten er en hyldest til livet, og er designet af den berømte italienske designer; Francesca Della Croce.
Denne mørke, kraftige og aromatiske rødvin er fremstillet på basis af Alicante Bouschet (Garnacha Tintorera) fra 35 -40 år gamle vinstokke. Efter endt vinifikation er vinen lagret 4 måneder på en blanding af amerikanske og ungarske egetræsfade.
Vinen er lavet som en hyldest til den amerikanske skuespiller David Carradine, som mange vil kende fra karakteren "Bill" i Quentin Tarantinos to film i "Kill Bill" serien.
Denne mørke, kraftige og aromatiske rødvin er fremstillet på basis af Alicante Bouschet (Garnacha Tintorera) fra 35 -40 år gamle vinstokke. Efter endt vinifikation er vinen lagret 4 måneder på en blanding af amerikanske og ungarske egetræsfade.