Noble & Murat (Portvin)

 

Noble & Murat er et af de nyeste Portvinshuse/mærker på markedet. Huset blev re-etableret i 2012 af Alexandre Antas Botelho og hans onkel Antonio Borges Taveira. Familien ejer marker med meget gamle "field blends" (80+ år) omkring Pinhão, Vale de Mendiz og Vale do Tedo (billederne), og har før 2012 været leverandør af højkvalitetsdruer og portvin til nogle af de store aktører på markedet.

Huset Noble & Murat kan spores tilbage til 1831 og var en af de første Portvinsskippere. Navnet kommer fra firmaets grundlæggere, Henry Noble og hans partner, Joseph Murat. Registreringer tilbage fra 1925 beskriver vine fra Noble & Murat som i dag stilmæssigt ville blive betegnet som "Late Bottle Vintage" Ports eller LBV's.

Alle druer fodtrampes i de traditionelle granit lagars. I de bedste år tappes al vin som Vintage Port og i de øvrige år som LBV (som så i praksis er en "ægte" senttappet Vintage Port og ikke et specielt produkt udvalgt hertil). LBV'en tappes traditionelt, dvs. uden filtrering og med normal korkprop.


{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}