Sylvie Esmonin (ko) (Gevrey Chambertin)



Domaine Sylvie Esmonin ejer i alt ca. 7 ha med Pinot Noir og har i bogstaveligste forstand den verdensberømte 1. Cru mark, Clos St. Jacques, liggende i sin baghave. Sylvie ejer 1,6 ha ud af de i alt 6,7 ha eftertragtede Clos St. Jacques. Clos St. Jacques er ifølge eksperter kandidat til at få sin status ophøjet til Grand Cru, og mange vine herfra - bl.a. Sylvie’s Clos St. Jacques - har da også Grand Cru kvalitet. Sylvie har i nogle år dannet par med en anden af Bourgognes – på mange måder - store personligheder, Dominique Laurent.

Druerne til Domainets vine dyrkes efter økologiske principper og der bruges heste til pløjning/rensning af vinmarkerne. Sylvie arbejder primært med hele drueklaser der ikke afstilkes før gæring, og vinene ligger "sur lie" på nye/nyere egetræsfade. Vinene bliver naturligvis hverken klarede eller filtrerede før tapning. Sylvie har en parcel med meget gamle Pinot Noir vinstokke (over 80 år i gennemsnit), der bruges til husets flotte Gevrey Chambertin, Cuvée Vieilles Vignes. Chardonnay druerne til Sylvies Bourgogne Blanc kommer fra Meursault.

{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}