Domaine A. Margaine (ko) (Montagne de Reims)


Det 10 ha store domaine A. Margaine ligger i Villers Marmery, sydvest for Reims. Arnaud Margaine (billedet) driver på 4. generation dette lille men fremragende Domaine, der fremstiller flotte velsmagende Champagne til meget fornuftige priser. Den årlige produktion ligger på ca. 50.000 flasker.

A. Margaine har specialiseret sig i produktionen af Chardonnay og der produceres druer fra specielle Chardonnay kloner som ikke findes andre steder. Margaine sælger druer til bl.a. Roederer, Bollinger, Veuve Cliquot og Lanson, men gemmer naturligvis det bedste til sig selv. Cuvée Traditionelle Brut er igennem årene kåret som smagepanelets yndling af Jyllands Posten og bedømt med topkarakter 5/5 stjerner og ”Bedste køb” af Erhvervs Bladet, VinAvisen mfl. Cuvée Special Club fremstilles af 100 % Chardonnay fra en unik vinmark af GRAND CRU kvalitet, Champs d'Enfer (Helvedes mark), som eksperter anser for at være en af de 10 bedste vinmarker i hele Champagne. Cuvee Special Club er tidligere blevet kåret af Børsen som "Bedste Champagne i prislejet 200-300 kr".

Amerikanske Robert Parker skriver om vinene "I was blown away by Arnaud Margaine’s wines. These are Champagnes of extraordinary purity and sheer elegance". Arnaud Margaine blev i 2013 kåret som "Winemaker of the Year" af tidsskriftet Champagne Warrior.


{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}