Vinarrangementer

The Wine Company har en lang tradition for at afholde kundespecifikke firmaarrangementer samt egne vinsmagninger og middage. Skal du forkæle medarbejdere eller kunder er en vinsmagning en særdeles populær anledning.
Vinklubber benytter os ofte til vinsmagning, hvor vi går i dybden med et særligt emne. En vinsmagning giver en unik mulighed for at smage vin, man ellers aldrig selv ville købe. Hvis du ønsker det, møder vi op og laver en kommenteret vinsmagning, hvor vi går i dybden med producenter, årgange, områdernes særkende, smageteknik m.m. og forslag til mad som vinen passer til. Vi kan tilpasse enhver vinsmagning, så den passer til deltagernes erfaring med og viden om vin samt deres interesser.
Send en mail til os med dit ønske for vinsmagning på e-mail: Lars@thewinecompany.dk eller ring på tlf. 2140 4481 (Lars) / 2224 6882 (Steen), så kontakter vi dig for at aftale nærmere om emne, budget osv.
Rhônevinfestival 2026 - lørdag 12. september

Inter Rhône og The Wine Company har fornøjelsen af at invitere til den 23. udgave af Rhônevinfestivalen, der afholdes lørdag den 12. september 2026.
Som traditionen foreskriver, er det Nordlund Vingård i Hvidovre ved København, som lægger lokaler og vinmarker til vinfestivalen. Igen i år forventer vi at du kan møde 15-18 udstillere og smage ca. 250-300 vine fra nogle af de bedste producenter fra danskernes foretrukne vinområde i Frankrig.
Events ved Rhônevinfestival 2026: vinkonkurrencer og "kultvine"
Igen i år vil der være en publikumskonkurrence, der kårer vinfestivalens bedste hvide, røde og søde Rhônevin - samt "Best Buy" til max kr. 100,-.
Der trækkes lod om vinpræmier blandt alle deltagere i afstemningen. Herudover vil der hos de enkelte udstillere være mulighed for at smage på specielle dyre "kultvine" (400+ kr/flaske) mod betaling pr. glas.
Festivalprogram:
11.00 Officiel åbning ved Ambassade de France au Danemark
15.00 Konkurrence om bedste hvide-, røde-, og søde Rhônevin samt "Best Buy" slutter
15.45 Vinderne af konkurrencen offentliggøres
16.00 Vinfestivalen lukker
Tilmelding og betaling
Vi begrænser deltagerantallet igen i år, så det er til at komme til ved smagebordene. Derfor tilråder vi hurtig tilmelding, så er du sikker på at få billet.
Rhônevinfestivalen er speciel, fordi entrébilletten gælder for hele dagen og ikke kun en 1-2 timers smageperiode. Vi vil gerne give dig tid til at smage og til at danne dig et overblik.
Du kan vælge mellem følgende billettyper:
• 325 kr. for entré
• 400 kr. for entré & frokostsandwich (stegt kyllingebryst m. sprød bacon, salat og karrydressing)
Yderligere oplysninger findes HER
30 års jubilæumsmiddag - onsdag 07. oktober

Vi fylder jo 30 år i år og vi har i den forbindelse fornøjelsen af at invitere til vores 30 års jubilæumsmiddag hos Bistro Boheme.
Bistro Boheme er Københavns vel nok bedste franske bistro, og de skriver om dem selv:
"I en traditionel fransk bistro anses madlavning som en kunst, og hver enkelt ret skal være en kombination af både smag og præsentation. Netop dette stiler vi efter. Bistro Boheme er således ikke blot en fransk restaurant; det er et sted, hvor vi inviterer dig til at smage det bedste inden for fransk gastronomi kombineret med dansk gæstfrihed."
Menu:
Vi har sammen med Bistro Boheme sammensat følgende menu med udvalgte vine fra vores sortiment (ret til ændringer forbeholdes):
Velkomst:
Domaine Slapsak, Penina Brut Nature ZC
Røget laks fra Royal Nyborg Smokehouse serveret med peberrodscreme & salater
Domaine Tawse, Savigny les Beaune 1. Cru Les Vergelesses 2023
Tun carpaccio serveret med passions/peber coulis, wasabi mayo & bitre salater
Château d’Etoile, Chardonnay l’Etoile Blanc 2024 (Jura fra Jean-Marie Fourrier)
Kalveculotte serveret med årstidens grønt, estragon blanquette & kartofler
Clos des Papes, Chateauneuf du Pape Rouge 2023
Bohemes københavnerstang med vaniljeis, ananassorbet, ananas i rom & ristede hasselnødder
Porto Dos Santos 10 Years Old White
Kaffe/te
Vi kommenterer naturligvis på vinene og fortæller måske også en anekdote eller to om de smagte vine 😊
Hvor og hvornår:
Middagen koster kun kr. 1.599,-/person og afholdes onsdag den 07. oktober 2026 kl. 19 hos Bistro Boheme, Esplanaden 8, 1263 København (bistroboheme.dk). Da vi kun har 40 pladser til rådighed, anbefaler vi hurtig tilmelding der registreres efter "først til mølle" princippet.
Det med småt:
Vi gør opmærksom på, at tilmelding til arrangementet er bindende og at deltagergebyret ikke refunderes ved afbud eller udeblivelse. Der fremsendes ikke billetter, men du skal huske at medbringe din faktura som dokumentation for din deltagelse.
