Domaine Derey (Miljų) (Fixin/Marsannay)

Familien Derey har dyrket og produceret vin i Bourgogne siden 1650 og det nuværende Domaine Derey (billedet) blev grundlagt i 1850 i byen Couchey, der ligger mellem Fixin og Marsannay lige nord for Gevrey Chambertin. Domaine Derey er et ægte familie domaine der i dag drives af ægteparret Pierre og Suzanne Derey godt hjulpet af deres 3 sønner, Maxime, Romain og Pierre-Marie.

Domaine Derey har ca. 20 ha vinmarker der er placeret i kommunerne Dijon, Marsannay, Fixin, Couchey og Gevrey-Chambertin, og alle vinmarker dyrkes efter moderne og miljøvenlige principper der bl.a. indbefatter brugen af heste til arbejdet i vinmarkerne.

Det er sjældent at se Bourgognevine fra Dijon kommunen men Domaine Derey producerer 3 yderst velsmagende udgaver: Bourgogne Montre Cul og Bourgogne Les Valendons på Pinot Noir samt Bourgogne Monopole Clos des Marcs d’Or på Chardonnay.

Domaine Derey, Bourgogne "Montre Cul" 2017

2397


Den 4 ha store sandstensdominerede vinmark Montre Cul ligger på en stejl sydøst vendt skråning lidt sydvest for Dijon by. Montre Cul er en af de få regionale marker som har fået tilladelse til at sætte marknavnet på etiketten.

Montre Cu
l kan bedst oversættes til "Vis din bagdel" da vinmarkens stejle hældning gjorde at vinmarksarbejderne kunne se deres kollegaers bagdel under høsten. Dette har medført at en del producenter benytter sig af festligt udformede etiketter.

Domaine Derey har 1 ha med ca. 45 år gamle Pinot Noir stokke på marken. Ca. 20% af druerne gæres som hele klaser. Efter endt vinifikation lagres vinen 12 måneder på ældre franske egetræsfade.

150,00 DKK

Vis produkt

Domaine Derey, Fixin "Les Clos" 2017

2399


Den kun 1,50 ha store vinmark Les Clos ligger i den nordlige del af Fixin, på grænsen til Marsannay. Domaine Derey ejer 0,65 ha med ca. 65 år gamle Pinot Noir stokke der står i en blanding af forvitret sandsten og ler.

Alle druer høstes manuelt og ca. 60% af druerne gæres som hele klaser. Efter endt vinifikation lagres vinen 18 måneder på franske egetræsfade hvoraf 40% er nye.

275,00 DKK

Vis produkt