A. J. Adam (Mosel)


Weingut A. J. Adam er et ungt domaine der blev etableret i 2000 af Andreas Adam (billedet) og er beliggende ved byen Neumagen-Dhron ikke langt fra Bernkastel i Mosel. Andreas har i dag ca. 3,5 ha vinmarker på markerne Hofberg (Dhron) og Goldtröpfchen (Piesport) med Rieslingstokke med en alder på 40-60 år. Andreas har stået i vinøs superlære hos en af Mosels og Tysklands bedste producenter, Weingut Heymann-Löwenstein.

Alle vinmarkerne er meget stejle og alt arbejde i markerne foregår manuelt. Adam producerer 3 niveauer af Riesling: Guts Riesling (blanding fra de forskellige områder og marker), Orts Riesling (Dhroner og Piesporter) samt Lagen Riesling (enkeltmarksvine) inklusive Grosses Gewächs. Vinene gæres med vinmarkernes egne naturlige gærstammer. Gæringen foregår på ståltank og i store 1000 l træfade til både Orts Riesling (50% eg og 50% stål) og Lagen Riesling (100% eg) og ligger sur lie for at opnå bedre fylde og aroma komplekshed. Andreas' *Auslese* er produceret ud fra Botrytis angrebne druer og er det rene gyldne nektar. Vinene fremstår med stor terroir typicitet og er fornemme eksponenter for new-wave bølgen af top Riesling fra unge ambitiøse tyske producenter. Andreas' vine har inden for de sidste par år fået fænomenal international anerkendelse med bl.a. op til 97 points hos Robert Parker's Wine Advocate.


{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}