Calabretta (Etna)

Azienda Vinicola Calabretta has siden år 1900 ligget ved byen Randazzo, nord for vulkanen Etna. Den 13 ha store vingård drives nu på 4. generation af Calabretta familien og det er nu Massimiliano, der står ved roret.

Vinmarkernes stejle lavadominerede terrasser er primært beplantet med de blå druetyper Nerello Mascalese og Nerello Capuccio samt den grønne Carricante – alle klassiske druer hjemhørende på Sicilien. Vinstokkene står i op til 1.000 m højde og er oftest over 80 år gamle og upodede.  Calabrettas vine kommer fra følgende Calderara (underområder eller Cru-zoner): Sottana, Passopisciaro, Solicchiata, Feudo di Mezzo og Taccione.

Vinmarkerne dyrkes traditionelt, økologisk og bæredygtigt men certificering er ikke noget man ønsker at opnå. Vinifikationen foregår ved spontangæring af de på druerne naturligt forekommende gær- og bakteriestammer og lagringen af vinen forgår primært på store og gamle slovenske egetræsfade.

Alle vingårdens vinmarker ligger indenfor det officielle Etna DOC område, men Massimiliano har valgt at fravælge brugen af Etna DOC appellationen og de lidt rigide regler for brugen heraf og bruger i stedet IGT Terre Siciliane (Indicazione Geografica Tipica) eller blot Vino Rosso, da det giver ham større råderum mht. blanding og vinifikation.

Calabretta, Gaio Gaio, Vino Rosso 2022

3581


Denne flotte, saftige og intense rødvin er fremstillet på basis af Nerello Mascalese og kommer fra Contrada Calderara Sottana.  Nerello Mascalese stokkene står på en gammel "massale" vinmark med mange upodede vinstokke.

150,00 DKK

Vis produkt

Calabretta, Vigne Vecchie, IGT Terre Siciliane 2015

3583


Denne saftige, krydrede og intense rødvin er fremstillet på basis af Nerello Mascalese og en smule Nerello Capuccio fra en vinmark med en del over 100 år gamle vinstokke (mange upodede) i Contrada Calderara Sottana / Taccione. Efter endt vinifikation lagres vinen i op til 7 år på store, gamle slovenske egetræsfade. En stor og klassisk Etna rødvin.

250,00 DKK

Vis produkt
Tilbud
Calabretta Etna smagekasse

Calabretta Etna smagekasse

3584


Smagekassen består af følgende 6 flasker:

2 fl. Gaio Gaio, Vino Rosso 2022
2 fl. Vigne Vecchie, IGT Terre Siciliane 2015
2 fl. Sara, IGT Terre Siciliane Rosso 2022

Du SPARER kr. 251,-

1.350,00 DKK

1.099,00 DKK

Vis produkt