Domaine de Cristia ligger ved byen Courthezon lidt nordøst for Châteauneuf du Pape by og er på 3. generation i familiens eje. Domainet blev grundlagt i 1942 og dækker i dag 20 ha med meget gamle vinstokke - over 50 år i gennemsnit - og med enkelte parceller med 100 år gamle vinstokke.
Domaine de Cristia drives i dag af Baptiste Grangeon der med deres herlige årgang 2000 vine helt fortjent fik "Parker" gennembruddet. Robert Parker skriver blandt andet: "If you haven’t figured it out yet, this is one of the up-and coming new superstar producers in Châteauneuf du Pape”.
Domainet drives i dag udelukkende efter økologiske principper og har været økologi certificeret siden 2008. Domainet producerer en række negociant vine under "Cristia Collection" mærket.