Domaine Pierre Usseglio (Chateauneuf du Pape)



Domaine Pierre Usseglio blev etableret i 1948 af den italienske immigrant Francis Usseglio. Francis søn, Pierre, overtog efterfølgende ansvaret for domainet, der i dag dækker 21 ha fordelt på 15 vinmarker rundt omkring Chateauneuf du Pape by. I dag drives domainet af Pierre’s to sønner, Jean-Pierre og Thierry (billedet), godt hjulpet af deres kønne hustruer. Jean-Pierre og Thierry arbejder primært med Grenache og størsteparten af ejendommens vinstokke er mere end 60 år gamle, hvilket giver et godt potentiale for fremstilling af koncentrerede og aromatiske vine. Domainet fik dets internationale gennembrud med superårgangen 1998, som amerikanske Robert Parker faldt i svime over. I dag regnes Domaine Pierre Usseglio som ”toppen af Pape’n” og deres vine er nogle af de mest efterspurgte fra hele Châteauneuf du Pape.

Domainet producerer Rosé Cotes du Rhone, Lirac, rød Cotes du Rhone, Châteauneuf du Pape Blanc samt tre forskellige røde Châteauneuf du Pape’r: Châteauneuf du Pape, Châteauneuf du Pape Cuvée de mon Aïeul samt Réserve des deux Frères

{{amount}}

/
{{::itm.title}} {{::itm.value}}