Domaine de Fondrèche blev grundlagt i 1991 og ligger ved byen Mazan ved foden af det berømte "Tour de France" bjerg; Mont Ventoux.
Domaine de Fondrèche drives af den meget passionerede Sebastien Vincenti, der har stået i god vinøs lære hos André Brunel på Les Cailloux i Châteauneuf du Pape. Sebastien arbejder kompromisløst og med øje for detaljen for at skabe de bedste og mest naturlige vine bl.a. via sine berømte æggeformede beton cuveer og terrakotta amforaer. Domainet er økologicertificeret og der arbejdes desuden efter visse biodynamiske principper.
Domaine de Fondrèche har 42 ha vinmarker, der naturligvis er prægede af det nært ved liggende Mont Ventoux. Undergrunden er således præget af grus, sand, flint og kalksten. Områdets høje beliggenhed på 200-400 m.o.h, giver kølige nætter, hvilket bidrager til friskhed og struktur i vinen.
Vinmarkerne er beplantet med de klassiske Rhône-druer som de blå Grenache, Syrah, Mourvèdre og Cinsault, samt de grønne Grenache Blanc, Roussanne, Clairette og Rolle (Vermentino).
Sébastien bruger en blanding af traditionelle og moderne metoder til vinifikationen, herunder nitrogen til at nedsætte oxidationen i processerne, hvilket gør at tilsætningen af svovl kan minimeres og frugten holdes i højsæde.
Jeb Dunnuck omtaler Domaine de Fondrèche på følgende måde: “The winemaking is brilliant, as are the wines, showing remarkable purity and a pure, elegant style. Hats off to Sébastien Vincenti for all he's done at this estate.”
Denne dybe, saftige og intense rødvin er produceret på basis af 60 % Grenache, 35 % Syrag og 5 % Mourvedre fra forskellige parceller. Vinen er vinificeret uden svovl på en blanding af franske egetræsfade og beton cuves for at give en en perfekt balance mellem frugt og friskhed. Vinen er tappet på en biodynamisk frugtdag.
Denne flotte friske og frugtdominerede hvidvin er fremstillet på basis af lige dele Grenache Blanc, Roussanne, Clairette og Rolle (Vermentino). Vinen er vinificeret uden svovl på rustfri ståltanke for at bevare vinene flotte frugt og friskhed. Vinen er lagret "sur lie", hvilket giver vinene ekstra dybde og kompleksitet. Vinen er tappet på en biodynamisk blomsterdag.
Altineo serien er et lille, eksklusivt udvalg af vine fra Domainets ældste vinstokke der står på de bedste terroirs.
Den dybe, tætte og intense Altineo Rouge er produceret på basis af 60% Syrah og 40% Grenache fra Domainets ældste vinstokke. Vinen er vinificeret ugen svovl og er efterfølgende lagret på 100% franske egetræsfade (en blanding af nye og ældre). Vinen er tappet på en biodynamisk frugtdag.
Altineo serien er et lille, eksklusivt udvalg af vine fra Domainets ældste vinstokke der står på de bedste terroirs. Årgang 2025 er første årgang for Altineo Blanc,
Denne flotte friske, dybe og frugtdominerede hvidvin er fremstillet på basis af 80% Roussanne, 10% Clairette og 10% Rolle (Vermentino) fra Domainets ældste vinstokke. Vinen er vinificeret uden svovl på en blanding af beton cuves (80 %) og ældre franske egetræsfade (20% ). Vinen er lagret "sur lie" i 6 månder, hvilket giver vinen ekstra dybde og kompleksitet. Vinen er tappet på en biodynamisk blomsterdag.